 |
|
 |
| Ingen planlagte lukkedage. |
|
 |
|
|
|
På denne side kan du
find information om Arkitekturen, Arkitekten Fisker, Fredningen, detaljer om A/B Hornbækhus, m.m.
Under og efter 1. verdenskrig var bolignøden stor. Allerede omkring 1915 blev den første almennyttige boligforening skabt, og da staten i 1922 begyndte at støtte boligbyggeriet, tog tingene fart. De sociale byggeselskaber kunne nu bygge boliger på grunde i Københavns yderdistrikter, som Københavns Kommune havde opkøbt.
Det blev storkarréen, der er opført i nyklassicistisk stil, som blev løsningen på 1920’ernes boligmangel. Med udgangspunkt i klassiske proportioneringsstudier kunne nyklassicismen nemlig forenkle og rationalisere formsproget. Det betød, at nyklassicismen blev opfattet som en langt mere økonomisk arkitekturform end de foregående perioders. Det nyklassicistiske etagehus med sin økonomiske, ensartede rytmik fik således stor betydning for boligbyggeriets udvikling.
Kulminationen af dette storkarrébyggeri blev Kay Fiskers Hornbækhus fra 1923. Den store femetages karré har form som et kvadrat med en stor gård i midten. Karréen er knap 200 meter på den lange led og 80 meter på den korte. Anlægget indeholder 290 lejligheder, der alle har opholdsrum mod gaden og køkkener og soveværelser mod gården.
Husets lange facader har et ensartet og konsekvent udtryk. Vinduernes rytme fortsætter med militaristisk taktfasthed hele vejen rundt kun regelmæssigt afbrudt af de høje hoveddøre. Denne ensartede og stringente facade repræsenterer den såkaldte kilometerstil. Kilometerstilen havde økonomiske fordele, som var nødvendige i denne periode med bolignød. Men stilens mange gentagelser blev efterhånden en spændetrøje, og fra midten af 1920’erne søgte man nye veje i både arkitektur og bybygning.
Hornbækhus var samtidig et af de første moderne eksempler på samarbejde mellem arkitekt og havearkitekt i et alment boligbyggeri. Den senere verdensberømte havearkitekt G.N. Brandt indrettede en park i Hornbækhus’ indre gård.
(Kilde: Dansk Arkitektur Center: Arksite Kanon)
Den danske bygningskultur som den findes i byerne og på landet er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Blandt de ca. 4 mio. bygninger i landet er ca. 9.000 bygninger fredet og ca. 350.000 vurderes at have bevaringsværdi.
Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, de kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.
Karrébebyggelsen
på Borups Allé 5-23, Hornbækgade
2-10, Skotterupgade 13-19 og Ågade
116-134, (1923 af Kay Fisker) med tilhørende
indre friarealer (G.N. Brandt). Fredet.
1983.
Matr. 5018, 5028, 5029, Udenbys Klædebo
Kvarter, København
BBR 101 062724 001 Karré (sydlige
del af karré), 101 062724 002 Karré
(nordlige del af karré), 101 062724
003 Karré (østlige del af
karré)
> Kulturarvs Styrelsens Informationer om Hornbækhus
|
|
Kay Otto Fisker (døbt Kai) (14. februar 1893 på Frederiksberg - 21. juni 1965 i København) var en dansk arkitekt og professor ved Kunstakademiet, der var eksponent for en nationalt formet udgave af den internationale funktionalisme. Han har bl.a. tegnet Aarhus Universitet, der er optaget i Kulturkanonen.
Fisker blev født på Frederiksberg 1893 som søn af cand.pharm. Asmus Marius Fisker og Petra Louise Jacobsen. Han tog realeksamen 1909 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1909 til 1920, hvor han tog afgang som arkitekt. I studietiden var han ansat på Anton Rosens tegnestue fra 1912, i Stockholm hos Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund 1916 og hos Hack Kampmann, København fra 1918.
Fisker modtog Eckersberg Medaillen 1926 og C.F. Hansen Medaillen 1947 for Aarhus Universitets bygninger. Han vandt guldmedalje på den internationale arkitekturudstilling i Gent 1921 og på Verdensudstillingen i Paris 1925. Han var redaktør af Akademisk Arkitektforenings tidsskrift Arkitekten 1918-26, assistent ved undervisningen i Kunstakademiets arkitekturskole 1920-24, docent i bygningskunst ved Akademiet fra 1924, professor ved samme fra 1936 og slutteligt dekan for Akademiets arkitekturskole 1940-43.
Desuden var han formand for Skolerådet 1940-43 og 1954-55, medlem af Akademiraadet fra 1934 og af Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm fra 1938. Ydermer var han Honorary corresponding member of The Royal Institute of British Architects 1948, af The Royal Society of Arts, London 1948 og af The Architectural League, New York 1952. Han var æresmedlem af The American Institute of Architects 1955, professor ved Massachusetts Institute of Technology, Boston 1951-52 og ved Graduate School of Design, Harvard University 1952-53.
Han fik Prins Eugen Medaljen 1958, blev overordenligt medlem af The Society of Architectural Historians, Washington D.C. 1959, af Akademie der Künste, Berlin 1960. Han blev tildelt Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1963 og Svenska Arkitekters Riksförbunds Hederskub 1963 samt Heinrich Tessenow Medaljen 1964.
Fisker var derudover medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1936-42, formand for samme 1937-42, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1937-42, af bestyrelsen for Selskabet for Arkitekturhistorie 1947, af Komitéen for godt Boghåndværk 1948, af repræsentantskabet for Statens Byggeforskningsinstitut 1946 og af komitéen for Nordisk Byggedag 1946. Han var formand for udstillingen af Gamle danske Arkitekturtegninger 1945 og medlem af Undervisningsministeriets kommission vedrørende arkitektuddannelsen 1944.
Han var Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand og tillige dekoreret med Den franske Æreslegion og den svenske Nordstjerneorden.
Fisker giftede sig 18. april 1922 i Helsingør med Gudrun Marie Schubart (26. august 1889 i København - 10. maj 1976 i Lyngby), datter af urtekræmmer August Theodor Schubart og Vilhelmine Marie Christine Nielsen. Han er urnebegravet på Søllerød Kirkegård.
Han havde bolig og tegnestue i Prinsessestien 9, Kongens Lyngby ved Lyngby Sø - et hus fra 1780, som han ombyggede.
> WikiPedia: Kay Fisker
> Weilbachs kunstnerleksikon
> archINFORM: Kay Fisker (Engelsk)
|
|
 |
